-
VELKOMMEN TIL IFO RANDERS
Bevægelsesglæde
Praktisk info
Herunder finder du alt fra info om pris, til bustider og morgenpasning. Har du eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte os!
IFO TAKST ER PR. 1/2 2023 KR. 2137,- PR. MÅNED.
KR. 1738,- + KR. 399,- FOR EN EKSTRA PÆDAGOG OG EFTERMIDDAGSMAD.
BETALINGSFRI I JULI.
Prisen inkluderer:
- Morgenpasning i IFO i Dronningborghallen kl. 6.30-7.40(8.00) på alle skoledage. 1 IFO personale følger med i bussen kl. 7.40 ind til skolen, så børnene kommer sikkert i skole.
- IFO personalet henter alle børn på skolerne efter endt skoledag, hvor IFO personalet checker at alle børn er der og følger med i bussen ud til IFO.
- Eftermiddagsmad på alle skoledage og skolefridage, bestående af min. 1 stykke frugt, knækbrød, rugbrød, samt sunde snacks (f.eks. gulerødder, riskiks mv.)
- Daglige voksen- og børnebestemte bevægelsesaktiviteter i forskellige bevægelsesrum ind og/eller ude.
- IFO har åbent til kl. 17.00 på alle skoledage.
- Prisen inkluderer en højere normering.
- Mulighed for søskenderabat og delvis fripladstilskud.
- IFO har åbent kl. 6.45-16.30 på skolefridage.
IFO’en har åbent på alle skoledage fra kl. 6.30-7.40, hvor vi kl. 7.40-8.00 følger børnene i skole med bus 14. IFOen åbner igen når skoledagen slutter og frem til 17.00 på alle skoledage. Vi henter på skolerne, krydser børnene af og følger med i bussen ud i IFO.
I ferier samt skolefridage har IFO’en åbent fra 6.45 – 16.30.
IFO’en har lukket følgende dage:
- Alle søgnehelligdage, fx. 1. og 2. juledag, nytårsdag, skærtorsdag mv.
- Dagen efter Kr. Himmelfartsdag.
- Grundlovsdag d. 5. juni.
- Uge 29 og 30.
- Fra d. 24/12 til d. 1/1 – begge dage inklusiv.
IFO tilbyder morgenpasning i Dronningborghallen, på skoledage kl. 6.30-8.00, med mulighed for morgenmad, havregryn og rugbrød, samt mulighed for bevægelsesaktiviteter i hallen og i springsalen.
IFO personalet hjælper med bussen kl. 7.40 og 1 IFO personale følger med i bussen, så børnene kommer sikkert i skolen.
På skolefridage åbner IFO kl. 6.30.
Alle børn i IFO får ved opstart deres eget skab med tilhørende nøgle, til obevaring af skiftetøj, indesko osv.
Da børnene helst skal være iklædt idrætstøj og indesko for at deltage i aktiviteterne i hallen, springsalen samt ”det lange rum”, opfordrer vi til at børnene har dette liggende i deres skab. Ligeledes opfordrer vi til at børnene altid har ekstra strømper og undertøj i skabet.
På dage med ude-aktiviteter stiller vi ikke krav til børnenes påklædning, men vi anbefaler selvfølgelig at man har tøj på efter årstiden.
I Dronningborghallen findes ”Glemmekassen” lige ved siden af drengetoilettet. Glemt tøj med navn i, vil blive lagt i det pågældende barns skab. Husk derfor navn i tøjet. Er der ingen navn i, havner det i ”Glemmekassen”.
Bus nr. 14 kører på alle skoledage…
Om morgenen: Fra Dronningborghallen kl. 7.40, er på Rismølleskolen kl. 7.51 og Østervangsskolen kl. 7.55.
Om eftermiddagen: Fra Østervangsskolen mandag til onsdag kl. 14.10, torsdag og fredag kl. 13.15. Derefter omkring Rismølleskolen kl. 14.15(mandag-onsdag), kl. 13.20(torsdag og fredag) og stopper ved IFO/udenfor Dronningborghallen ca. kl. ca. 14.20(mandag-onsdag) og ca. kl. 13.25(torsdag og fredag)
IFO personalet er på alle skoledage til stede på Østervangsskolen og på Rismølleskolen, hjælper med bussen og en del af personalet kører hver dag med bussen fra skole til IFO sammen med IFO børnene.
I perioden 1. maj – efterårsferien tilbyder og hjælper vi derudover børnene med at cykle til IFO flere gange om ugen.
Opskrivning til IFO kan tidligst ske d. 1. november året før barnet starter i skole. .
Ved ledige pladser i i IFO visiteres der ud fra følgende faktorer:
- Går barnet på Rismølleskolen eller anden skole?
- Går barnet på anden skole end Rismølleskolen tilbydes barnet plads først, uanset indskrivningstidspunkt, så længe de 10 pladser med børn fra andre skoler end Rismølleskolen, ikke er fyldt op.
- Går barnet på Rismølleskolen gælder følgende:
- Mangler der børn fra en bestemt årgang; 0., 1., 2. eller 3. kl.?
- Mangler der drenge eller piger fra en bestemt klasse(fx A) i forhold til en anden klasse(fx B)
- Relationer i IFO!
- Indskrivningstidspunkt!
Der kan forekomme situationer, hvor visiteringen foretages af ekstraordinære relationmæssige årsager. Fx kan et barn, der er tilflyttet Rismølleskolen, og hvor SFOens og IFOens ledelse sammen vurderer, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at barnet går i IFO fremfor SFO. Vurderes det af IFOens ledelse at være en ekstraordinær situation, kan barnet tilbydes plads først, uanset indskrivningstidspunkt!